Vi skal ikke forfærdelig mange år tilbage før podcasts kun var noget som var tilgængeligt gennem primært radiostationer. I slutningen af 2004 begyndte mediet at blive populært, men det var endnu kun noget som man downloadede og lyttede til – ikke noget man selv lavede.
Især indenfor de sidste 3 år er der sket en gevaldig vækst i alle genre, på utallige platforme, samt hvem der producerer dem. Det er ikke blot nyhedsmedier, men ligeledes eksperter og interesserede indenfor et specielt emne og ej at forglemme unge mennesker.
Måske står du eller din virksomhed også inden med viden, som folk vil kunne drage nytte af. Men hvor skal man begynde?
I dette blogindlæg fortæller vi kort om alt hvad du har behov for så du kommer godt fra start med podcasting.
Konceptudvikling
Før vi går i detaljer om udstyr m.m, så er en plan for din podcast den absolutte vigtigste del af hele processen. Ligesom så meget andet danner den fundamentet og forhindrer at projektet bliver tabt på gulvet. Husk at du har lyttere som er afhængige af at du har styr på alle aspekter for at få dem guidet dem sikkert igennem din podcast serie ved hjælp af den røde tråd.
Planlægning er også medvirkende til at interessen for din idé/koncept bliver vakt såvel forbliver intakt og følgerskaren langsomt vokser.
Du skal have følgende punkter i mente:
- Et klart og enkelt koncept
Det der virkelig vil få folk til at lytte til din Podcast er titlen.
- Hvad er formålet med din podcast?
Dette er sammen med punktet ovenover omdrejningspunktet. Det er godt at have for øje hvad du ønsker dine lyttere skal lære fra den – også selvom det måske er en original novelle du læser op.
- Hvad gør din Podcast til noget særligt?
Med de tusindvis af allerede eksisterende podcasts er det essentielt at du skaber et gimmick eller på anden måde giver et emne etc. dit helt eget præg, der vil tiltrække folk og få dem til at blive hængende indtil slutningen. Igen kan det også være titlen.
Ellers kan du risikere at drukne i mængden, hvilket vil være virkelig ærgerligt.
- Hvilket format er det?
Nyhedspodcast, repotage, dokumentar, satire etc.
- Hvem er involveret?
Er du alene om det, har du en fast medvært eller vil du lave det som interview med skiftende gæster?
- Hvor lang skal den være? Er det en længere serie eller kun et par episoder?
Uanset om det er det ene eller andet du vælger, så vil det være en fordel hvis du planlægger flere episoder (eller måske dem alle) i god tid: undertitler, beskrivelser, indhold og hvis du har gæster så arranger datoer med dem på forhånd.
Det gør at du endda kan være på forkant med projektet og indtale flere episoder på en dag, hvis du skulle have lyst og overskud til det.
Dorte Palle og Tor Arnbjørn har skrevet Podcastbogen , hvor forfatterne går i dybden med hvordan man forvandler en løs idé til færdigproduceret Podcasts. Bl.a. alle facetterne af arbejdet med lyd: programtyper, den gode vært, sproget, interviewet, fortællingen, idéudviklingen og konceptet, samt finansieringen. Og meget meget mere!
Hosting
Sammen med konceptet er denne del af processen også en god idé at have klar på forhånd og det er derfor at den er placeret før optagelse, redigering og udgivelse.
For før du kan udgive din podcast på forskellige musik- og streamingtjenester eller bare at kunne dele den direkte på din hjemmeside uden at mindste noget ved det, så bør den lagres online på en hostingplatform fordi udgivelsen skal ske via et RSS feed, som indsættes hos f.eks. Apple Podcasts eller Spotify.
Det er værd at være opmærksom på at der kan være store forskelle på hostingplatformes betalingsplaner, så undersøg markedet efter hvad der passer til dine behov og hvad du har til rådighed.
Her er 5 eksempler på gode hostingplatforme:
Soundcloud er som udgangspunkt gratis og siden er glimrende sådan – vi taler fra årelang erfaring – men det kan betale sig at opgradere til Pro Unlimited hvis du har mere end 180 min. (3 timers) Podcastmateriale. Det er den grænse de har sat. Det koster 119.25 DKK om måneden.
Spreaker tilbyder også en gratis plan, men kun med upload op til 10 episoder. Deres billigste plan “On-Air Talent” koster €8 om måneden ( ca. 59.50 DKK) med 100 timers lagring, samt auto-upload til Spotify m.m. inkluderet.
Optagelseudstyr
Jo dyrere noget grej er jo bedre kvalitet får man. Det er nok det de erfaringer som de fleste af os har gjort os og der er ofte også sandhed i det.
I indlægget er vores udgangspunkt dog at opbygning af et kæmpe studio eller top-kvalitetsgrej ikke er nødvendigt for at give sig i kast med podcasts. Det du i bund og grund kun har brug for er det du i forvejen altid har ved hånden: Smartphone,Internetopkobling og en mikrofon. Det kan være din earplugmikrofon eller telefonens egen.
I forhold til computer skal du have et lydprogram at optage i (se indspilning og redigering for programmer), internetopkobling og enten dit headset med mikrofon eller anden type USB-mikrofon, hvis du ejer det. Det eneste du ikke skal benytte er den indbyggede PC-mikrofon. Den leverer simpelthen ikke en god nok lydkvalitet.
Vi vil ikke komme med specifikke anbefalinger til udstyr og hvor du kan købe det, men vi har nogle råd til hvilke ting du skal være opmærksom på i forhold til omgivelser og hvis du vælger at investere i det nødvendige krav til mikrofon m.m.:
- Helst ingen ellers minimal akustik
- Sørg for at kunne arbejde uforstyrret
- Baggrundsreducerende/støjdæmpende USB-mikrofon eller bluetooth mikrofon
- Valget mellem kondensator og dynamiske mikrofoner. (usb og bluetooth er dynamiske).
En investering i en rigtig god ekstern mikrofon som fungerer til din fortrukne
enhed vil være guld værd, hvis podcasting viser sig at være noget du
gerne vil fortsætte med, samtidig med at den også er fantastisk at have hvis du give livestreaming et forsøg.
Indspilning og redigering
Når du indspiller din Podcast på din smartphone eller PC, så skal du bruge et program til det – men de behøver i dette tilfælde heller ikke at koste en formue for at give et tilfredsstillende resultat.
Der findes nemlig mange gratis eller billige alternativer til et betalingsprogrammer som Adobe Audition, heriblandt Audacity som kan downloades til Win, Mac og Linux Pc’er.
Alt om DATA har lavet en guide til hvordan du bruger Audacity fra indspilning til færdigt produkt.
Ellers er der bl.a. Garageband som er gratis for Mac-brugere og Future Moments har lavet deres egen forslagsliste af apps kompatible med iOS og Android som er velegnet til lyd- og videobehandling.
Spreaker som er en af hostingplatformene vi nævnte tidligere har ligeledes deres egen app du kan downloade og benytte udmiddelbart gratis til din smartphone eller tablet.
Udgivelse
Nu er du nået til det allermest spændende – at lægge din podcast ud til hele verden!
Ved hjælp af en hostingplatform og deres genererede RSS Feed slipper du for en masse hyr. Med de fleste betalingsplaner kan du distribuere/ auto-uploade til dine fortrukne streamingtjeneste direkte fra udbyderen selv.
En del – f.eks. audioboom – tilbyder en indlejringsafspiller, som kan deles på SoMe og din egen hjemmeside. Det betyder at du kan få din podcast “fysisk” til at ligge hos dig selv også. Det kan bestemt være en fordel, så du kun udelukkende skal bekymre dig om din podcast.
Rigtig god fornøjelse! 🙂