fbpx
Vent venligst
Menu
Land:
Danmark
By:
Holbæk
Adresse:
Skipperstræde 1, 4300 Holbæk
Email:
hello@webbryggeriet.dk
Telefon:
+4549400555
Guide: Derfor skal du have SSL på din hjemmeside
Web

Guide: Derfor skal du
have SSL på din hjemmeside

maj 11, 2022
Scroll Down

Med den støt stigende interesse som der efterhånden er for vores personlige oplysninger online kan vi simpelthen ikke være forsigtige nok med hvordan vi opbevarer vores egne såvel som andres informationer. 
Hackersikre adgangskoder og 2FA er ikke nok i sig selv og derfor er ekstra beskyttelse på ens hjemmeside virkelig nødvendig, hvis man vil være på den helt sikre side – uanset om du har en webshop, er en mindre virksomhed eller den blot er til privat brug. 
Alle vil have gavn af at skifte fra den almindelige http-protokol til den sikre og krypterede https-protokol. For at få din side omdannet til det andet, så skal din side have et SSL-certifikat.

Vi har lavet denne lille guide om SSL, hvor vi kommer ind på hvorfor det er vigtigt at ens side har dette certifikat og hvordan du får det på din side.

Forskellen på http og https

Når du besøger forskellige hjemmesider via din mobil, tablet eller PC bliver der sendt et signal fra den webbrowser du benytter og så den server som hjemmesiden eller webshoppen ligger på. 
Grundlæggende er denne forbindelse altid http indtil den bliver ændret – dvs. ubeskyttet og åben, hvilket betyder at alle i teorien kan få adgang til dine oplysninger. Også dem som helst skal være utilgængelige for andre end dig selv.       

Og det er her SSL-certifikater og https kommer ind i billedet:

SSL er kort fortalt en online sikkerhedsteknologi, der giver mulighed for at få en sikker forbindelse (altså en HTTPS-forbindelse) mellem webbrowseren og webserveren.
Det betyder at de udgivne informationer forbliver imellem dig som hjemmeside – eller webshopsejer og besøgende kunder.

Det kan være informationer som:

  • kreditkortoplysninger
  • browserhistorik
  • Interaktion på sociale medier
  • dine login-oplysninger som passwords, brugernavne og e-mailadresser 
  • generelle datatransaktioner
  • Geolokation 

Gradvist som folk tilegner sig mere generel viden fra medierne f.eks. nyheder og programmer om digital sikkerhed, så vil du også kunne risikere, at dine kunder og potentielle nye kunder fravælger dig, hvis de kan se at din forbindelse på din hjemmeside eller webshop er usikker.   

Advarselstegn

Der er ikke nogen større sladderhank end Google og dens browser Google Chrome, selvom at andre browsere såsom Mozilla Firefox også vil give dig klar advarsel, når det f.eks. handler om åbningen af links med manglende https eller alt for mange parametre.

Hvis du benytter Chrome, så vil den tydeligt vise om en hjemmeside eller webshop er usikker eller sikker ved brug af den universielle farvekodning for fare og sikkerhed, så hold øje med hængelåsen i adresselinjen fordi Chrome vil indikere dens nuværende status med enten rød eller grøn. 
I andre browsere vil hængelåsen typisk vise enten en åben eller lukket hængelås, men fælles for dem alle er at hvis du trykker på hængelåsen så vil den vise dig en skriftlig status om forbindelsen er sikker eller ej.   

Forringelse af SEO for din hjemmeside

Når man snakker om SEO eller søgemaskineoptimisering af ens hjemmeside, så kommer man ikke uden om Google. Den er unægtelig stadig den mest etablerede og derfor også mest brugte søgemaskine på nettet til at både at booste og bevare ens onlinetilstedeværelse.

Men Google ser ikke igennem fingre med manglende SSL-certifikater og koncernen slår hårdt ned på de hjemmesider som ikke har det. 
Det kan blive set ved at din SEO bliver forringet, samtidig med at du kan miste din høje placering og trafikken fra Google.

Derudover så vil Google vise dig ‘usikker’ i søgeresultaterne og det kan skræmme endnu flere væk.

Sådan får du et SSL-certifikat

Der findes utallige betalte og gratis SSL-certifikater, men som altid er vores udgangspunkt at alt skal  være så nemt og overkommeligt som overhovedet muligt. 

Hvis du benytter dig af WordPress ligesom vi gør, så kan vi anbefaler  Really Simple SSL, som også er det vi selv benytter for at vores side har https-kryptering.
Der eksisterer mange andre, men dette er et af de absolut bedste.
Really Simple SSL er et gratis plugin med let opsætning. Alt du behøver at gøre er at finde, installere og aktivere den direkte inde fra dit kontrolpanel under Plugins.
Udviklerne bag tilbyder også en pro udgave, men du får allerede de mest vigtige funktioner med standarden. Der er også Let’s Encrypt, som ligeledes er gratis og automatiseret. De har dog til forskel ikke et plugin. 

Hvis du benytter andet end WordPress, så kan din domæneudbyder fortælle dig hvad dine muligheder er for din side. Du er også meget velkommen til at kontakte os og så hjælper vi dig med at få SSL på din side eller webshop.    

Posted in WebTags: