fbpx
Vent venligst
Menu
Land:
Danmark
By:
Holbæk
Adresse:
Skipperstræde 1, 4300 Holbæk
Email:
hello@webbryggeriet.dk
Telefon:
+4549400555
11 gratis/royalty free billede- og musiksider

11 gratis/royalty free
billede- og musiksider

december 9, 2021
Scroll Down

I Guide: Sådan finder du billeder og musik på nettet fortalte vi kort om ophavsret og hvilke begreber, som er vigtige at have i mente når du skal foretage søgninger efter billeder og musik, som er lovlige at bruge til din marketing, produkter eller grafiske projekter. På trods af at stå med denne nye viden, så har du måske opdaget at det stadig kan være svært og uigennemskueligt.
Nu er der hjælp at hente for i dette indlæg vil du få 11 forslag på forskellige gratis og/eller royalty free billede- og musiksider. Der også enkelte som tilbyder begge dele.
For hver side vil der blive beskrevet hvad de tilbyder, hvad du skal være opmærksom på, abonnementer og hvad du vil få ud af det, samt en personlig kommentar fra skribenten selv om oplevelserne med dem.        

1. pixabay

Pixabay.com tilbyder utallige former for gratis resurser, hvor ingen navngivelse er påkrævet og som du kan bruge til kommercielt brug. Billederne er f.eks. højkvalitet og mange brugere har gjort det nemt ved at man foruden download kan sætte deres billeder direkte ind i Canva, præsentationer, Instagram-historier m.m.

Sophia: Jeg fandt siden i forbindelse med at finde billeder til de seneste blogindlæg. Jeg er ærgerlig over at jeg ikke fandt den noget før, for jeg har allerede haft virkelig gavn af den.

2. FreeImages

Freeimages.com tilbyder en blanding af gratis billeder til personligt såvel som kommercielt brug. Hvis du opretter en konto kan du selv være med til at udvide deres database og du får adgang til endnu flere billeder end du kan se.  

Sophia: Der er utrolig mange billeder i høj-kvalitet og stor variation. Det eneste som er en smule irriterende er at siden har placeret betalingsbilleder fra iStock ind imellem de andre uden at vise forskel, men det er relativt nemt at se bort fra.   

3. picjumbo

picjumbo.com er også en side, som tilbyder gratis høj-kvalitets baggrunde, resurser og billeder til personligt såvel som kommercielt brug.
Der er mulighed for et Premium medlemskab hvor du får adgang til lidt flere billedsamlinger, premium kategori m.m. hver måned. Betalingen er enten månedlig, årlig eller en gang  for livstidsmedlemskab. Prisen er $49 om måneden, hvor du får nogle procentrabat for de andre løsninger.

Sophia: Det her er også en side jeg fandt samtidig med pixabay. Den har jeg også haft rigtig gavn af. Premiumsaspektet skal man ikke lade sig skræmme af. Det fungerer glimrende uden. 

4. pngtree

Pngtree.com tilbyder til forskel fra de tidligere sider ikke blot højkvalitets billedfiler, men også dokumentfiler: .PSD, .ESP og .CDR.
Der er utallige skabeloner såsom brochure, CV’er, business kort etc., vector/clipart-elementer for designere, powerpoint skabeloner, færdiglavet tekst og meget mere.
Med en gratis konto har kan du downloade to resurser om dagen men du skal kreditere pngtree, må kun benytte dem til personligt brug, og ikke kommercielt, samt adgang kun til .png- eller .jpg versioner.
De har forskellige Premium abonnement planer, såsom 3 måneder ($75), 6 måneder ($150), årligt ($300) eller engangsbetalt livstid. Hvis du er en virksomhed så er Enterprise abonnement den bedste løsning, fordi det bl.a. er multi-konto. Der er ofte tilbud, hvis man synes det er lidt dyrt.
 Du har ubegrænset download i den periode du betaler (dog kun 30 om dagen med 3 månedersplan),  ,kommercielt brug og adgang til programfilerne som noget af det vigtigste.    

Sophia: Jeg har brugt denne side til mine grafiske projekter de sidste 3 år. I den tid har jeg af og til haft et abonnement indtil jeg for et år siden valgte livstid da prisen var overkommelig. Jeg har ikke fortrudt det, fordi jeg har virkelig god gavn af pngtree. 

5. Vecteezy

Vecteezy.com tilbyder højkvalitets fotoer, vector og videoer som gratis download – dog med med utallige krav du skal være opmærksom på. F.eks. SKAL du kreditere Vecteezy, kun have op til 10.000 visninger på bl.a. YouTube, kun lave op til 50 kopier for blot at nævne nogle stykker. 
De har to Pro abonnementsplaner: Månedlig ($14) eller årlig ($108). Du slipper for alt det ovenstående, ingen reklamer, adgang til bundles og meget andet.
Der er også enkelte brugere som selvstændigt tilbyder at du betaler ét lille beløb og derefter download.

Sophia: Det ser virkelig godt ud, professionelt og prisen virker umiddelbar også til at betale i forhold til hvad man får ud af det. Hele aspektet med de måske lidt ekstreme krav, betyder intet hvis du bevist om dit brug og hvor mange som vil se din videoer. 

6. dreamstime

dreamstime.com tilbyder en blanding af højkvalitets royalty-free/public domain gratis såvel som betalte resurser du kan bruge til kommercielt behov – dog ikke fysisk merchandise f.eks. kopper, t-shirts etc.. For at hente de gratis resurser ned kræver det blot at du opretter en gratis konto.
Siden har to forskellige betalingssystemer: abonnementer og kreditpakker. I forhold til pngtree, så er der ikke ubegrænset download med i abonnementsplanerne. Der er 4 forskellige 1 månedsplaner som er fordelt op i forhold til downloads (5-750 om måneden). For 12 måneder skal du betale 14.053 kr. for 750 downloads om måneden.

Sophia: Jeg har kendt til dreamstime længe men aldrig givet den en chance, for jeg har altid kun lagt mærke til betalingsdelen af siden. Det er bare en skam at den nægter at lade mig oprette en konto.

7. Shutterstock

Shutterstock.com tilbyder højkvalitets royalty free resurser, men til forskel fra de andre, så har denne ikke nogen gratis alternativer udover det ugentlige gratis billede/foto du vil modtage per email efter at du har tilmeldt dig. 
Siden har derimod ikke bare en men flere forskellige abonnementer afhængig af om det er billeder, musik eller video og så er der et såkaldt flex 25-abonnement, hvor man har lov til at downloade lidt af hvert. Der er også abonnementer for flere bruger ligesom der er en designet for virksomheder.
Ligesom med dreamstime er det delt op i planer med 10 til 750 downloads. 1 måned billedabonnement uden kontrakt er 1.499 kr.

Sophia: Sider med betalingskrav er i og for sig glimrende. Kvaliteten er til tider lige én tand bedre, adgang til det fulde bibliotek og så er det vigtigt at støtte op om dem som både skaber og udbyder billeder m.m. Jeg vil gerne have adgang til billeder, men også videoer og musik og den måde deres flexabonnement er designet på, så er shutterstock ikke noget for mig.

8. Envato Elements

elements.envato.com tilbyder højkvalitets royalty free resurser som strækker sig over billeder, videoer, musik, lydeffekter, grafiske skabeloner, webskabeloner m.m.
Selvom det meste er bundet op på en betalingsløsning, så er der stadig adgang til forskellige gratis resurser kaldt “freebies”.Du skal være opmærksom på at du kun må bruge dem en gang på et enkelt projekt.
I forhold til abonnements, så er det ret simpelt. For €14 om måneden får du adgang til alt , ubegrænset download og kommerciel licens inklusiv kurser og vejledninger.

Sophia: Der er så mange elementer som jeg kan bruge til alle typer projekter jeg laver, at jeg har rigtig meget lyst til at abonnere.

 

9. Bensound

Bensound.com tilbyder royalty free musik i alle genre og stemninger.
Med den gratis licens har du lov til at bruge deres melodier i videoer, websites osv., hvis du kreditere Bensound og det ikke er til kommercielt brug.
Du har mulighed for at købe separate pro licens til hver sang eller betale for et årligt abonnement. €139 for standard og €390 for Extended – tilgengæld har du også fået rettighederne til næsten at gøre præcis som du vil med dem.  

Sophia: Jeg har brugt dem rigtig meget – specielt da jeg først begyndte at lave YouTube videoer, hvilket er 5 år siden. De egner sig fantastisk til vejledninger, introduktioner etc.   

10. YouTube lydbibliotek

Hvis du som virksomhed eller privatperson laver YT-videoer, men ikke har tiden eller lysten til at lede efter gratis/royalty musik så tilbyder YouTube selv gratis resurser som du kan benytter kvit og frit – også til de videoer som du monetarisere. Du finder lydbiblioteket i dit YouTube Studio, hvor du kan lytte til og direkte downloade den musik eller lyde du gerne vil bruge. Der er ingen begrænsninger

Sophia: Jeg har aldrig benyttet mig af det, for jeg er endnu ikke stødt på noget musik eller lydeffekter som falder i min smag. Men måske er der noget for dig?   

11. Instagram musikbibliotek

Da Reels (Filmrulle) blev tilføjet som funktion blev der også inkorporeret et musikbibliotek, hvor der kommer nye udgivelser hele tiden. Udvalget er meget bredt og spænder over alle genre, så du er garanteret en melodi som passer til dit videoopslag.
Hvis du gerne vil have musik til din historie er du dog stadig nødt til at bruge tredjepartsapps såsom Lomotif , der er gratis.

Posted in Inspiration, WebTags: